Skive College logo Værktøjslære
formværktøj og snit & stans
VM-kompendium

Teknisk komp.

Udvidet slibeteknik
Slibemidler
Skærehastighed
Planslibning
Rundslibning
Koordinatslibning
Universalslibning
Profilslibning
Afbalancering
Afretning
Slibeskivens opspænding
Slibefejl
Borslibning
Kølemidler
Stikkelslibning
Opgaver

Værktøjslære

Udvidet slibeteknik

Åbn siden som PDF

 

Generelt

Slibning er en spåntagende bearbejdningsproces, ligesom drejning, boring og fræsning.

Spåntagning ved slibning kan vanskeligt sammenlignes med nogle af de kendte metoder. Den kan bedst sammenlignes med fræsning med en mangeskærsfræser.

Medens fræseren arbejder med kendte skærevinkler, arbejder slibeskiven med en masse vilkårligt indlejrede slibekorn, som hver især udgør et skær.

 

Slibekornenes skærevinkler er for så vidt ukendte, men undersøgelser har vist, at de hovedsageligt ligger mellem 0° og 80°.


Ligheden mellem spåndannelse ved fræsning A og ved slibning B.
Inden for maskinel spåntagning betragtes slibningen først og fremmest som en finbearbejdningsproces.

Her er kravene til mål- og formnøjagtighed samt overfladebeskaffenhed normalt meget store.

 

Præcisionsslibning stiller meget store krav til maskinens nøjagtighed og stabilitet, til operatørens faglige kunnen, til hans fantasi og evne til at kombinere de rigtige metoder, slibeskiver og bearbejdningsdata.