Teknisk komp.

Hvorledes afhjælpes arbejdsmiljøproblemerne?

De problemer, ser optræder ved anvendelsen af køle-smøremidler er ikke kun forårsaget af midlernes sammensætning som et nyt produkt, men i lige så høj grad af de ændringer, der sker under brugsperioden. Afhjælpning af problemerne er derfor knyttet til: Udvælgelsen af midler, hvor der ligger en dokumentation for, at sammensætningen ikke indeholder risikobehæftede stoffer. Kontrol og vedligeholdelse af midlerne, således at de ikke ændres så meget, at der optræder en væsentlig risiko ved midlerne.

Udvælgelse og vurdering af et nyt produkt

Nye produkter
Det er vigtigt, at udgangspunktet er rigtigt, det vil sige, at det nye produkt har en sammensætning af indholdsstoffer, der ikke er skadelige eller med et minimum af risiko for skader.

For de nye produkter er det vigtigt, at de enkelte indholdsstoffer gennemgår en nøje vurdering med henblik på evt. skadevirkninger.
Oplysninger om indholdsstoffer er svære at få fat i for virksomhedens sikkerhedsorganisation, med mindre virksomheden har en størrelse, hvor salgsvolumen har en værdi for sælgeren.

For de virksomheder, der er tilknyttet et BST-center, vil disse kunne give oplysning/rådgivning om de stoffer, der indgår i køle-smøremidlerne. BST-centrene har herudover den kemiske indsigt, der sætter dem i stand til at vurdere oplysningernes lødighed.
Ud fra et arbejdsmiljøsynspunkt er vurderingen af sammensætningens effekt kompliceret. Det er ikke tilstrækkeligt at vurdere effekterne af enkeltstofferne, men også eventuelle samspilseffekter, hvor f.eks. to hver især rimelig uskyldige stoffer, efter at være bragt sammen, danner forbindelser, der er farligere end summen af de to enkeltstoffers farlighed (synergistisk effekt). Hertil kommer, at de oplyste indholdsstoffer ikke er "rene" stoffer, men alle indeholder urenheder i større eller mindre mængder.

Den stof/produktgruppe, der angiver anledning til de fleste overvejelser er biociderne, det vil sige, de bakterie- og svampehæmmende midler, der er tilsat. Biocider er stoffer, der er karakteriseret ved, at de selv i ganske små mængder (i størrelsesorden 0,1 - 0,2% i brugsblandingen), har en dæmpende virkning på udviklingen af bakterier og svampe.

Mange stoffer har, hvis de anvendes i lidt større mængder, en biocid virkning, men de betegnes ikke som biocider.
Et "biocidfrit" produkt kan derfor indeholde stofferne i større møngder, som giver samme virkning som biociderne. Disse stoffer skal derfor vurderes for den risiko de udgør for operatørerne på samme måde som biocider.

Der findes en mindre gruppe skærevæsker, som indeholder flygtige organiske opløsningsmidler herunder 1.1.1. trichlorethan. Anvendelsen af skærevæsker med trichlorethan er forbudt af Miljøstyrelsen efter d 1. januar 1993 som et led i opfyldelsen af en international aftale, der søger at begrænse anvendelsen af ozonnedbrydende stoffer.
De seneste 10- 15 års påvirkning af producenterne har frembragt produkter, der i forhold til tidligere produkter er mindre risikobetonede.
På trods af dette skal de nye produkter stadig underkastes en grundig analyse m.h.p indholdet af evt. skadelige stoffer.
Hvis de oplysninger leverandøren kommer med ikke forekommer klare og entydige, bør der søges kvalificeret hjælp til vurderingen af køle-smøremidlerne.

Til top

Bearbejdning af magnesiumlegeringer og SG-jern

For at ungå frigørelse af brint (spaltning af vand til ilt og brint) kan en let bearbejdningsolie anvendes. Dette gælder både letmetallegeringer med magnesium og SG-jern.
Kan dette ikke lade sig gøre af procestekniske grunde, må der tages forholdsregler med brand ved bearbejdning af letmetallerne.

Ved bearbejdning af SG-jern kan der anvendes specielle vandbasserede væsker, der dæmper fosfindannelsen, eller der kan bearbejdes tørt.
Det er vigtigt ved alle former for bearbejding af magnesiumholdige materialer, at spånerne fjernes snarest muligt fra værkstedsområdet, idet større spånmængder på maskinerne eller i spåncontainerne ellers vil kunne afgive anselige mængder brint eller fosfin til værkstedsluften.

Afprøvning af nye køle-smøremidler
Efter udvælgelsen af et produkt er det normalt, at dette afprøves på en eller nogle få maskiner, før det indføres generelt.
Afprøvningen skal vise, om det nye produkt både lever op til de produktionstekniske krav, og at der ikke umiddelbart er andre gener ved produktet f.eks. i form af rust eller hudirritation.

Den produktionstekniske afprøvning volder normalt ikke de store problemer. Det har virksomhedens medarbejdere god erfaring i at vurdere. Dog skal man være opmærksom på, at visse midler, når de indtørrer på vanger og andre glideflader, kan efterlade et uopløseligt lag, der ikke opløses og skylles af, når ny væske tilføres. Over en længere periode kan der derfor opbygges et "beget" lag på glidefladerne, der kan resultere i funktionsfejl på maskinen.

Selv om resultaterne af den tekniske afprøvning viser sig rimeligt hurtigt, er det vigtigt, at afprøvningen gennemføres over en længere periode for at vurdere produktets holdbarhed under de forhold, der er i produktionen.

Ofte er årsagen til, at et nyt køle-smøremiddel ønskes indført, at det hidtil anvendte "rådner" for hurtigt. det vil sige, giver dårlig lugt i værkstedet. Selv hyppige udskiftninger løser ikke problemerne, idet den dårlige lugt kommer igen kort tid efter, der er skiftet.
Årsagen til dette er, at bakterierne med tiden bliver modstandsdygtige overfor det biocid, der er i kølesmøremidlet. Det vil sige, at biocidens hæmmende virkning på udviklingen af bakterierne aftager.
Ved skift til et nyt produkt, og dermed også en ny biocid, vil denne derfor virke effektivt i de første måneder. Det vil sige, at køle-smøremidlet holder sig godt uden lugtproblemer eller andre former for synlig nedbrydning.

Til top

Kontrol og vedligeholdelse

Vedligeholdelse af køle-smøremidler består dels i en løbende kontrol af midlernes tilstand, så de ligger indenfor givne grænser, og dels i nogle fastlagte procedurer for, hvad der skal ske, når de givne grænser er overskredet.

Kontrol grænser
Kontrolgrænserne er meget svære at fastsætte, hvis der vel et mærke skal være grænser, der sikrer operatørerne 100% mod gener. Dette hænger sammen med, at vi ikke har overblik over alle de faktorer, der indebærer en helbredsmæssig risiko. Da vi ved, at bakteriers stofskifteproduktion er en risiko, er det således ikke nok at fastsætte et højeste antal bakterier, der kan accepteres, idet tiden er en medvirkende faktor for ophobningen af stofskifteprodukterne.
En direkte måling efetr stofskifteprodukterne er ikke mulig under værkstedsmæssige forhold, men hertil kommer, at vi ikke ved hvilke stoffer, vi skal lede efter.
Kontrolgrænserne bør selvfølgelig fastsættes, men vi må samtidig erkende, at de er fastsat dels ud fra, hvad vi kan måle under værkstedsmæssige forhold, og dels ud fra erfaring og fornemmelser for, hvad vi tror er acceptabelt.

Grænser
Køle-smøremiddelkoncentrationen bør kontrolleres jævnligt for, om den ligger indenfor det anbefalede procent-område
Koncentrationen bør normalt måles flere gange om ugen, specielt ved små volumener, hvor ændringer kan ske meget hurtigt.
Forlængende behandling, af køle-smøremidlerne, bør de skiftes ca. hvert kvartal eller tidligere, afhængig af tilstanden.
Den anbefalede udskiftning hvert kvartal er begrundet i de høje bekterietal, der fremkommer i ubehandlede væsker. Stofskifteprodukterne fra bakterierne og andre tilførte stoffer ophobes i køle-smøremidlet og kan derfor forventes at udgøre en riskio efter ca. 3 måneder.
Sker der en aktiv vedligeholdelse i form af en filtrering, fjernelse af lækolie, køling og evt. pasteurisering vil midlerne under normale forhold holde et år eller længere. I denne periode vil udviklingen i midlerne holdes på et niveau, hvor de udgør en væsentlig lavere risiko for operatørerne ved maskinerne.

BSR 1
Vejledning om køle-smøremidler nr 4.04.601
Branchesikkerhedsrådet for Jernindustrien (BSR) har udgivet en vejledning om brug og anvendelse af køle-smøremidler. Vejledningen giver anvisning på målemetode og program samt forslag tiludarbejdelse af maskinkort m.v.
Vejledningen kan rekvireres i forbundet og har nr. 4.04.601

Til top

Smøremidler der anvendes ufortyndet

Aktiv vedligeholdelse
Vedligeholdelsen af olierne(skæreolierne), der anvendes direkte, er normalt indskrænket til en visuel kontrol for renhed, en eventuel filtrering og muligvis fremsendelse af en prøve en gang om måneden eller efter hvert kvartal til leverandøren for en nærmere analyse.

Til top

Vandblandbare køle-smøremidler

Aktiv vedligeholdelse
Der er ingen tvivl om, at snavs, bakterier og svampe i de vandbaserede køle-smøremidler er hovedårsagen til produkternes nedbrydning. Hertil kommer, at en del hudproblemer (eksem) først opstår, når væskerne har nået en vis alder. Det tyder på, at nok kan den oprindelige kemiske sammensætning for et nyt produkt rumme en vis risiko, men at snavs og bakterieudviklingen i væskerne øger risikoen betydeligt.

Figuren viser risikoen ved anvendelsen af et køle-smøremiddel med henholdsvis højt biocidindhold, lavt biocidindhold, og et middel suppleret med en fysisk behandling der giver dårlige vækstmuligheder for bakterier.

Som det fremgår af figuren, vil et køle-smøremiddel med højt biocidindhold rumme en stor startrisiko alene på grund af biociden, hvor til gengæld de tidsmæssige forandringer sker langsommere.
Anvendes et kølesmøremiddel med lavt indhold af biocider, har produktet fra start en væsentlig lavere risiko, men bakterieudviklingen kan her risikere at ske meget hurtigt, således at den reelle risiko bliver stor indenfor kort tid.
Snavs og bakterier/svampe kan ikke helt undgås i de vandbaserede køle-smøremidler, men det er muligt at skabe nogle fysiske forhold, som forringer vilkårene for bakteriernes udvikling så meget, at de ikke bliver et problem.

Figuren viser iltforbruget over en uge i vandbaserede KS-midler med middelt til højt bakterieniveau.

Dette forløb, hvor de to bakteriegrupper skiftes til at uddø og genopstå en gang om ugen ødelægger køle-smøremidlets egenskaber på meget kort tid.
Det kan løses på to måder:

1. Ved at der sikres højt iltindhold i væskerne i form af fjernelse af "lækolien" og mekanisk luftning af væsken, enten i form af tilført luft, eller ved at væsken cirkuleres et par gange i døgnet via cirkulationspumpen.
2. Ved at holde bakterierne på et rimeligt lavt antal, således at den mindre mængde ikke kan nå at forbruge al ilten i løbet af weekenden.

Køling
De fleste af de bakteriegrupper, der findes i køle-smøremidlerne, har optimale livsbetingelser ved en temperatur på 28ºC.
Temperaturen ligger for de fleste kølesmøremidler netop i områder 25-30ºC. I varme perioder endda lidt højere, det vil sige, indenfor det optimale temperaturområde.
Kan køle-smørmiddeltemperaturen holdes nede på 18-20ºC. giver det en væssentlig langsommere væksthastighed, og dermed færre bakterier. Antallet vil typisk ligge i en størrelsesorden 10 gange mindre i forhold til det optimale temperaturområde.
Hertil kommer, at køle-smøremidlet ved 18ºC kan indeholde 9,5 mg/L ilt pr. liter, hvorimod det ved 28ºC kun kan indeholde 8 mg ilt pr. liter.
Kombinationen af større iltmængder i køle-smøremidlet samt færre bakterier betyder, at iltforbruget i kortere stilstandsperioder ikke bliver så stort, at de svovlbrinteafgivende bakterier kan udvikles.

Demineraliseret vand
Hvis der i stedet for vandværksvand anvendes demineraliseret vand til opblandingen af koncentraterne, vil dette give dårligere vækstbetingelser for bakterierne.
Den nøjagtige årsag til dette er ikke kendt, men forsøg har vist, at anvendelsen af demineraliseret vand giver en bakterieudvikling i størrelsesorden 10 gange mindre end hvis der anvendes ledningsvand.
Udover den lavere bakterievækst gver demineraliseret vand en række andre fordele:
Ingen afsætning af kalksæber på procesudstyret.
Mindre korrosionstendens overfor jern/stål.
Mere stabile emulsioner.
En betingelse for at demineraliseret vand kan anvendes er, at der ikke opstår skumproblemer ved anvendelsen. For at modvirke evt. skumproblemer er det vigtigt, at tankene holdes fulde, således at kølevandspumpen ikke arbejder i nærheden af væskeoverfladen. Der bør endvidere laves en praktisk afprøvning før det indføres generelt.
Endelig findes der produkter på markedet, der er beregnet til opblanding med demineraliseret vand, og som derfor ikke giver skumproblemer.

Pasteurisering
En køling af KS-midlerne vil ofte kunne holde bakterieudviklingen på et acceptabelt niveau. Men i forbindelse med køb af en behandlingsenhed vil det være en god sikkerhed, hvis denne er forsynet med varmebehandlingsmulighed, således at køle-smøremidlet kan pasteuriseres, hvis bakteriemængden bliver for stor.
Pasteuriseringen foregår ved, at væsken opvarmes til 65ºC i 10 min. for derefter at nedkøles til 10-20ºC.
Pasteuriseringen foregår automatisk via kotaktur og termofølere, der styrer procesforløbet.

KS-systemet
Det er utroligt vigtigt, at KS-systemet er rengøringsvenligt og egnet til opbevaring af KS-midler.
De indbyggede tanke i maskinernes fundament er af styrkemæssige grunde forsynet med en ribbekonstruktion, der opdeler tanken i et stort antal små rum, hvor forbindelsen mellem rummene er nogle små støbte åbning mellem rummene.
Disse indbyggede tanke, der er mørke, varme og lukkede rum, som er umulige at rengøre, er komplet uegnede som opbevaringssted for vanskelige KS-midler, idet de fysiske forhold her er ideelle for opformering af mikroorganismer.
Ved nyindkøb af maskiner skal der stilles krav om fritstående rengøringsvenlige tanke/kar.
På eksisterende maskiner bør det undersøges, hvorledes de indbyggede tanke kan lukkes, og erstattes med en fritstående tank.

Behandlingsenhed
Ønskes KS-midlet under kontrol, det vil sige, at de bruges i tidsbetingede ændringer holdes på et arbejdsmiljømæssigt acceptabelt niveau, kommer man ikke uden om at anskaffe en behandlingsenhed, hvor midlet underkastes en filtrering, fjernelse af lækolie, køling, opiltning og en evt. varmebehandling.

Til top

Bortskaffelse af køle-smøremidler

Forhåndsgodkendelser
Visse sælgere af vandbaserede køle-smøremidler indhenter miljømyndighedernes forhåndstilladelse til, at midlerne må bortskaffes via udledning til kloaksystemet. Tilladelsen er givet på basis af en fremvisning af indholdsdeklarationen for de ubrugte midler. Sælgeren "glemmer" at oplyse, at det produkt, der efter brugen på maskinerne skal bortskaffes, indeholder mange tilførte miljøforurenende stoffer; lækolie, opløste metaller osv. som ikke må udledes.
Hvis sikkerhedsgrupperne møder forhåndsgodkendelser til udledning af brugte køle-smøremidler, bør der derfor tages kontakt til miljømyndighederne, således at denne vildførelse af virksomhederne stoppes. Hertil kommer, at det vil være en god ide at tage vedkommende firmas troværdighed op til en vurdering med henblik på, om man kan handle med det pågældende firma fremover.

Brugte KS-midler
Brugte køle-smøremidler har altid en sammensætning, der gør, at de skal håndteres som olie- og kemikalieaffald, og således bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde.
Der er flere metoder, der opfylder kravet om forsvarlig bortskaffelse:

1. Aflevering til en kommunal modtagestation
2. Afleveres direkte til Kommunekemi
3. Sendes til godkendt destruktionsvirksomhed
4. Behandlin i egen virksomhed (kræver en udledningstilladelse fra miljømyndighederne)

Til top