Borets skærevinkler er som øvrige skærende værktøjer væsentligt bestemt af emnematerialets spånbearbejdlighed samt arbejdsbetingelserne,
hvormed boret anvendes.
Symbolangivelse på skærevinklerne
= Frigangsvinkel
= Ægvinkel
= Spånvinkel
= Spiralvinkel
= Spidsvinkel
= Tværskærsvinkel
Spiralborets skæregeometri varierer fra borets periferi til dets kerne. For spånvinklens vedkommende vil denne være lig med borets spiralvinkel målt ved borets periferi og ændres til en negativ vinkel ind mod borets centrum.
Skematisk fremstilling af et bor under spåntagning
Den nødvendige frigangsvinkel, således at boret ikke har bagskær, er tiltagende ind mod borets centrum, og slibningen skal derfor
tage hensyn hertil.
Slibning af spiralbor foretages i dag i specielle borslibemaskiner, der skaber borets skærende del efter et af flere mulige principper:
Konisk fladeslibning
Facetslibning
Spiralspidsslibning
Denne principielle forskel af frigangsvinklens størrelse ved konisk flade-, facet- og spiralspidsslibning ses i diagrammet.
Ved denne slibning fremkommer et tilnærmelsesvis lige tværskær med en tværskærsvinkel på ca. 55o. Spiralbor med konisk fladeslibning som grundprincip kan suppleres med korrektioner (form), der giver forskellige fordele.
Konisk fladeslibning
Form A
Kerneudspidsning, der nedsætter aksialkraften, foretages således, at tværskæret er ca. 10% af borets diabeter.
Kerneudspidsning
Form B
Korrektion af hovedskærende giver boret større eller mindre spånvinkel. Korrektionen kan kombineres med en kerneudspidsning.
Korrektion og udspidsning af skær
Form C
Krydsslibning anvendes almindeligvis ved bor med en kraftig kerne f.eks. bybhulsbor.
Dette princip ligger til grund for flere betegnelser men slibningen bevirker, at et relativt lavt aksialtryk opstår, da frigangsvinklen bliver større mod borets kerne, samtidig med at tværskærets spånvinkel bliver gunstigere, og centreringen bedre.