![]() |
Værktøjslære formværktøj og snit & stans |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Symbolangivelse på skærevinklerne
Spiralborets skæregeometri varierer fra borets periferi til dets kerne. For spånvinklens vedkommende vil denne være lig med borets spiralvinkel målt ved borets periferi og ændres til en negativ vinkel ind mod borets centrum. Skematisk fremstilling af et bor under spåntagning Den nødvendige frigangsvinkel, således at boret ikke har bagskær, er tiltagende ind mod borets centrum, og slibningen skal derfor tage hensyn hertil. Slibning af spiralbor foretages i dag i specielle borslibemaskiner, der skaber borets skærende del efter et af flere mulige principper:
Denne principielle forskel af frigangsvinklens størrelse ved konisk flade-, facet- og spiralspidsslibning ses i diagrammet.
Frigangsvinklens variation ved forskellige slibeprincipper.
![]()
|
Konisk fladeslibning |
![]() |
Form A
Kerneudspidsning, der nedsætter aksialkraften, foretages således, at tværskæret er ca. 10% af borets diabeter.
Kerneudspidsning |
![]() |
Form B
Korrektion af hovedskærende giver boret større eller mindre spånvinkel. Korrektionen kan kombineres med en kerneudspidsning.
Korrektion og udspidsning af skær |
![]() |
Form C
Krydsslibning anvendes almindeligvis ved bor med en kraftig kerne f.eks. bybhulsbor.
Krydsslibning |
![]() |
Facetslibning eller firefladeslibningen anvendes ved mindre bor. Aksialtrykket er relativt lille, og centreringsnøjagtigheden er god.
Facetslibning |
![]() |
Dette princip ligger til grund for flere betegnelser men slibningen bevirker, at et relativt lavt aksialtryk opstår, da frigangsvinklen bliver større mod borets kerne, samtidig med at tværskærets spånvinkel bliver gunstigere, og centreringen bedre.
Spiralspidsslibning |
![]() |
Spiralboret kan slibes som trinbor med et eller flere trin, og hvor spidsvinklen på disse kan variere.
Trinbor med lige og skrå spidsvinkel. |
![]() |