Teknisk komp.

Arbejdsmiljøproblemer ved anvendelse af køle- smøremidler

Problemerne, der opstår ved anvendelsen af kølesmøremidler, søges normalt ført tilbage til de forskellige stoffer, der findes i midlerne. De midler, der anvendes direkte og som ikke skal opblandes med vand, som f.eks. bearbejdningsolier (skæreolie) og skærevæsker, er ret stabile, det vil sige, deres sammensætning ændres ikke ret meget under brugen. Helt anderledes stiller det sig med de vandbaserede midler, som undergår store forandringer under brugen. Denne gruppe midler kender man kun sammensætningen for, når de lige er hældt på maskinen (procesudstyret). Efter blot kort tid på maskinen har mikroorganismer (bakterier og svampe), lækolie og andre udefra kommende stoffer ændret den oprindelige kendte sammensætning til en ukendt sammensætning. De brugsbetingede forandringer vil altid indebære en større arbejdsmiljømæssig risiko.

Arbejdsmiljø

Hudkræft Indenfor køle-smøremiddelgruppen er hudkræft hos brugerne normalt forårsaget af anvendelsen af mineralolie. Før i tiden indeholdt mineralolien kræftfremkaldende stoffer (polycykliske aromatiske kulbrinter, PAH). De mineralolier, der i dag anvendes til køle-smøremidler, har stort set alle gennemgået en videregående rensning - solvent raffinering eller solvent ekstraktion - hvor de kræftfremkaldende arometer er fjernet. Selv om langt de fleste mineralolier er solvent raffineret, kan man ikke være 100% sikker på, at det gælder for alle køle-smøremidler, der anvendes i virksomheden. Det skal derfor kontrolleres for hvert enkelt produkt. Kan leverandøren/sælgeren ikke dokumentere dette bør et andet produkt vælges.

Tør hud
Alle olier, uanset om det er mineralolier eller gruppen fede olier, virker affedtende på huden. Ofte mistænkes håndrensemidlerne for at være årsag til den tørre hud, men det skyldes i almindelighed, at affedtningen først opdages i forbindelse med håndvask.

Acne, filipenser
Det er almindeligt, at der, især på underarmene, kan forekomme nogle fortykkelser omkring hudens porer (hårdsække og svedkirtler), hvor der ofte vil være en lille sort prik i midten (heraf det engelske udtryk; black heads).
Acne, filipenser, kan forekomme ved anvendelsen af alle typer køle-smøremidler. De forekommer hyppigst på underarmene og på oversiden af lårerne, det vil sige, de steder, hvor gennemvædet og evt. snavset arbejdstøj har direkte kontakt med huden.
Normalt giver de ingen større problemer udover det rent kosmetiske, men hvis der i forbindelse men hudfortykkelsen indelukkes bakterier, kan der udvikles bylder (oliebylder).

Eksem
Der skeldnes mellem kontakteksem og allergisk eksem. Kontakteksem er karakteriseret ved at være begrænset til det område, der har været i kontakt med det eksemfremkaldende stof.
Allergisk eksem er karakteriseret ved, at det breder sig langt ud over det område, der har været i berøring med stoffet.
Udover de oprindelige stoffer og produkter, køle-smøremidlet består af, tilføres midlet en række"fremmede" stoffer, som kan deles i tre grupper:

• Snavs, rustbeskyttelsesolier og lækolie (lækolien kommer fra maskinens smøresystem)
• Opløste metaller (f.eks. kobolt i forbindelse med slibning af hårdmetal
• Stofskifteprodukter fra bakterier og svampe

Påvirkning af luftvejene
Ved indånding af olietåge/dampe, kan der optræde en form for lungebetændelse (kemisk lungebetændelse). Sygdommer er registreret i forbindelse med raffinaderivirksonhed, hvor olietåge forekommer i større koncentrationer.
Anvendes olier indeholdende klorforbindelser, (som højtryksadditiver) kan disse ved processer, hvor der dannes synlige dampe/røg fra skærestedet, sammen med luftens fugtighed danne syredampe. Disse vil påvirke næsens slimhinder og lungerne.
Ved slibemaskiner og automatiske styrede maskiner (NS, CNC-styrede) er arbejdshastigheden så høj, at der dannes aerosoler, det vil sige, fine dråber, der svæver i luften. Dråberne er karakteriseret ved, at de er små bestanddele af det anvendte køle-smøremiddel, og derfor indeholder de samme kemiske bestanddele som dette. Ved disse, samt andre hurtiggående processer, er der derfor risiko for at indånde køle-smøremiddel.
Indånding af køle-smøremidler er den alvorligste form for påvirkning, idet stofferne optages i blodbanerne via lungernes alveoler, og videreføres hermed til kroppens organer. Al indånding af midlerne skal derfor undgås.

Brandfare
Magnesium og magnesiumholdige legeringer giver nogle problemer ved anvendelsen af vandbaserede væsker.
Problemerne er knyttet til vandet i sig selv, og ikke til den kemiske sammensætning. Magnesium har stor tilbøjelighed til at indgå kemisk forbindelse med ilt. Ved tilstedeværelsen af både vand og magnesium vil vandmolekylerne derfor spaltes, idet vandets iltatom bindes til magnesium og den anden del af vandmolekylet - brinten - vil frigøres. Den frigivne brint giver anledning til brand- og eksplosionsfare, som der sikkerhedsmæssigt skal tages hensyn til.

Fosfin, hydrogenhosphid
Ved bearbejdning af SG-jern, som i princippet er støbejern, hvor kustoffet er bragt på kugleform ved tilsætning af magnesium, kan der dannes fosfin ved anvendelse af vandbaserede kølesmøremidler.
Tilstedeværelsen af magnesium giver, som ved andre magnesiumlegeringer, anledning til frigørelse af brint, men da SG-jernet, som alt andet jern tillige indeholder fosfor (som urenhed) indgår brinten en kemisk forbindelse med denne, som hedder fosfin eller hydrogenphosphid.
Fosfin er en giftig luftart, der har en GV på 0,1 ppm.

Hjerneskader
De opløsningsmiddelbaserede skærevæsker rummer en speciel risiko, især hvis de indeholder flygtige organiske opløsningsmidler. De flygtige opløsningsmidler påvirker således centralnervesystemet, idet disse stoffer passerer de naturlige barrierer, der findes mod indtrængning af fremmede stoffer til hjernen.
Ved anvendelse af opløsningsmiddelbaserede skærevæsker skal der derfor være effektiv punktudsugning på processtedet.

Til top

Ydre miljø

• Gennem afkastene fra procesudsugninger
• Ved oplagring af spånner udendørs
• Ved spild i forbindelse med opbevaring af nye- og brugte væsker udendørs
• Ved udledning i kloak, eller på jorden

Brugte væsker indeholder altid så mange miljøfarlige stoffer, at de ikke må udledes uden en forudgående rensning og en udledningstelladelse fra miljømyndighederne.

Punktudsugning
De vandbaserede væsker er normalt ikke noget problem i forbindelse med procesudsugning.
Ved anvendelse af bearbejdningsolier, der anvendes ufortyndet, akn mængderne i afkastluften være så store, at der skal ske en filtrering af denne før udledning.

Oplagring af spåner
Spåner kan indeholde ret store mængder kølesmøremidler grundet deres store overfladeareal. Opbevaring af spåner udendørs bør derfor ske i overdækket vandtætte coutainere, således at afdrypning og afskyldning ved regn ikke fører køle-smøremidler til jorden eller til afløb fra befæstede arealer (gårdspladser).

Opbevaring af nye og brugte midler
Udendørs opbevaring af både nye (koncentrater) og brugte køle-smøremidler bør ske på et overdækket og befæstet areal, således at regn ikke skyller evt. spild til jorden eller afløb.
Vær opmærksom på, at mange koncentrater ikke tåler frost, det vil sige, de skal opbevares indendørs om vinteren.

Udledning til jord eller kloak
Udledning til jord eller kloak er ikke tilladt, Ved udledning til jord forurenes de øverste jordlag med risiko for senere nedsivning og forurening af grundvandet.

Rensningsanlæggene
Rensningsanlæggene kan ikke tåle at få tilført brugte køle-smøremidler, idet disse vil skade de mokro-organismer, der udfører den biologiske rensning. Renseevnen vil derfor blive nedsat i en periode efter tilledningen, indtil mikro-organismerne er reetablerede igen.

Til top

Miljøfarlige stoffer

Klorerede olier
Mange af de stoffer, der forekommer i brugte køle-smøremidler kan skade naturen, og/eller det lokale rensningsanlæg. Blandt de stoffer, der giver problemer, er de klorerede olier, idet disse ikke alene er tungt nedbrydelige, men også er bioakkumulerbare, det vil sige, de ophobes i organismerne i naturen og forsvinder ikke eller kun meget langsomt.

Systemrensere
Systemrensere er produkter, der tilsættes de brugte køle-smøremidler de sidste 4 - 8 timer før de udskiftes.
Systemrenserens opgave er at opløse eller løsne de fedt-, olie og bakterie/svampebelægninger, der findes på procesudstyret, primært i køle-smøremiddelsystemet. Efter at belægningerne er løsnet og fjernet skal systemets overflader desinficeres.
Systemrensere består derfor af olie-fedt-opløsnede stoffer samt en overdosis biocid.
Brugte køle-smøremidler, der har fået tilsat en systemrenser, har derfor en stor skadevirkning på på rensningsanlæggene og i naturen.

Til top