Skive College logo Værktøjslære
formværktøj og snit & stans
VM-kompendium

Teknisk komp.

Forbrug af kølemidler
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø afhjælpning
Sikkerhedsgrupper
Hygiejne

Værktøjslære

Pas på dine hænder

De laver det beskidte arbejde

 

Optimal håndhygiejne i industrien
Rene og sunde hænder er det bedste værn imod de daglige husbelastninger. En optimal håndhygiejneløsning har detfor 3 hovedformål:
  • at hænderne ikke tørrer ud i løbet af dagen
  • at hænderne bliver helt rene - hver dag
  • at genopbygge hudens naturlige beskyttelsesfunktion

Fed creme til vådt arbejde
Ny viden på området har vist, at håndcremer med et fedtindhold på 60% og derover giver en forbedret barrierefunktion overfor vådt arbejde og samtidig fremskynder genopbygningen at tør eller sprækket hud. Almindelige håndcremer genopbygger også huden, men beskytter til gengæld ikke huden ved vådt arbejde.

Håndvask
Sørg for så vidt muligt, altid at have rene hænder. Jo længere tid hænderne er beskidte jo større er sandsynligheden for at udvikle hudlidelser.

  • Vask hænderne i tempereret vand
  • Skyl sæben grundigt af
  • Tør hænderne grundigt

Creme
Det anbefales at personer med vådt og snavset arbejde starter arbejdsdagen med at smøre hænderne ind i en speciel fedtholdig håndcreme, og supplere med almindelig håndcreme i løbet af dagen. Derved bevares hudens naturlige beskyttelsesfunktion mod kortvarigt vådt arbejde.

  • Brug fedtholdig creme
  • Brug lidt creme efter hver håndvask
  • Smør altid hænderne inden du går hjem
  • Husk at smøre mellem fingre og neglerødder

Handsker
Undersøgelser har vist, at der er en klar sammenhæng mellem udvikling af arbejdsbetingede hudlidelser og længerevarende snavset og vådt arbejde. Så husk at bruge handsker så længe som nødvendigt og så kort som muligt.

  • Vælg den rigtige handske til formålet
  • Brug kun tørre beskyttelseshandsker
  • Rene hænder i rene handsker
  • Brug bomulds-inderhandske ved længere tids brug
  • Husk overtræksærmer ved gentagene stænk
  • Brug altid handsker ved emnerengøring med trykluft mod hænderne.

Sund hud og tilfredse medarbejdere
Vedvarende og kraftige påvirkninger fra for eksempel det daglige arbejde kan skabe uballance i en sådan grad, at huden ikke kan nå at genoprette balancen. Sådan en situation kan være starten på hudproblemer.

Problemerne kan vise sig som tør hud, ru og revnet hud og kan i værste fald ende med mere alvorlige arbejdsbetingede hudsygdomme, der kan føre til jobskift/revalidering og i nogke tilfælde førtidspension.
Med en tilpasset håndhygiejneløsning hjælper du din hud med at forebygge eventuelle skader.

Pas på dine hænder
Hudproblemer er en af de hyppigste årsager til arbejdsbetinget sygefravær. I gennemsnit har mere end hver ottende medarbejder problemer med huden.

Erhvervsbetingede hudlidelser koster hvert år samfundet og erhvervslivet mange penge, ikke mindst i industrien, hvor hænderne dagligt udsættes for mange forskellige belastninger.

Når belastningerne fører til hudlidelser eller eksem påvirker det ikke bare dig - men hele virksomheden. Du får sværere ved at passe dit arbejde optimalt og tilfredsstillende samtidig med, at du plages af svie, kløe og i værste fald smerte. Det er hverken optimaæt for dig eller virksomheden.

 

Til top