Snit & stans
 Maskindirektivet
 Sikkerhed ved værktøj
Sikkerhed ved stansemaskine
Værktøjslære
|
Hele arbejdsmiljølovgivningen har siden sin start i 1870’erne taget sit udgangspunkt i sikring af ansatte imod afrivning af arme, afskårne fingre, maste tæer m.m. Der sker fortsat alvorlige ulykker – men i dag er sikkerheden normalt bygget ind i maskinerne. Det gælder både direkte risiko for ulykker, en forsvarlig ergonomi, nødvendig udsugning, belysning mm. Maskindirektivet skal sikre dette, og tilsvarende siger andre regler, at brugerne kun må bruge sikre maskiner på en forsvarlig måde (f.eks. ikke fjerne afskærmninger).
Maskindirektivet gælder fra 1997
De fleste nyere maskiner er nu omfattet af det fælles europæiske "maskindirektiv", som er omsat til dansk lov ved AT’s bekendtgørelse 561 fra 1994.
Denne bekendtgørelse er en overordnet ramme, som skal udfyldes af mere detaljerede europæiske normer for de enkelte maskintyper. Direktivet er langt og juridisk indviklet, men det fortæller, at alle maskiner leveret efter 1. januar 1997 skal overholde de fælles regler, hvis ydre tegn er CE-mærkning, en såkaldt EF-overensstemmelses erklæring og en dansksproget brugsanvisning.
Bekendtgørelsen giver desuden de hovedprincipper for maskinsikkerhed. Det omfatter bl.a. afskærmning af bevægelige dele, sikring mod elstød, udformning af nødstop osv.
Maskindirektivet er primært skrevet til maskinproducenter, og hænger sammen med ønsket om at skabe et indre fælles europæisk marked, hvor de enkelte EU-lande accepterer import af hinandens maskiner.
Hvad indeholder maskindirektivet?
Fælles normer:
Princippet i maskindirektivet er, at maskinproducenten skal lave sin maskine med indbygget hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed, og det skal ske efter en fælles europæisk norm for den pågældende maskintype – f.eks. en drejebænk. Det er først i sådanne specifikke normer, at læseren kan se de konkrete krav til f.eks. afskærmning. Arbejdet med udarbejdelsen af disse normer er i fuld gang i det fælles europæiske standardiseringsorgan CEN, som har fået overdraget arbejdet med dette fra EU-kommissionen, men det vil fortsat vare nogle år inden normerne dækker alle maskintyper.
Teknisk dossier:
Maskinproducenten skal lave en samling tekniske dokumenter, der beskriver maskinens konstruktion, opliste diverse risici ved brug af maskinen og hvordan disse er imødegået. Dette kaldes samlet et teknisk dossier, og det skal opbevares så f.eks. myndighederne kan rekvirere papirerne. Det tekniske dossier er ikke umiddelbart tilgængeligt for kunder, og det kræves heller ikke oversat til alle EU-sprog.
Brugsanvisning:
DTU har som kunde krav på en grundig dansksproget brugsanvisning, der omfatter såvel drift som vedligehold. Denne brugsanvisning skal bl.a. fortælle hvor meget maskinen støjer og vibrerer. Sammen med brugsanvisningen skal der ligge en såkaldt EF-overensstemmelses erklæring, som er producentens løfte til kunderne om at maskinen følger reglerne i maskindirektivet. Arbejdstilsynet forlanger ofte at se denne brugsanvisning, ligesom de checker for CE-mærkning.
CE-mærkning:
Klistermærket skal genfindes på de maskiner, der er leveret efter 1997 og er det ydre tegn på, at reglerne skulle være overholdt. Men mærkningen er og bliver kun producentens udsagn om, at alt er OK – der kræves nemlig ingen form godkendelse før maskinerne markedsføres. Institutterne skal derfor fortsat være agtpågivende og vurdere om sikkerheden er i orden.
Problemstillinger
Der rejser sig en række konkrete spørgsmål vedr. tolkning af reglerne, ja så mange, at Arbejdstilsynet udgiver et særligt nyhedsbrev om tolkning af maskindirektivet. Men nogle af de særligt relevante spørgsmål for DTU er bl.a.:
Prøveopstillinger:
Hvis et institut laver en prøveopstilling kun til eget brug, så er vi ikke omfattet af maskindirektivets regler. Men sikkerheden skal naturligvis være i orden alligevel, ikke mindst hvis den skal betjenes af studerende.
Import fra ikke EU-lande:
Hvis en maskine købes udenfor Europa kan det give DTU problemer, idet vi så optræder som importør og dermed påtager os den juridiske forpligtigelse til at opfylde alle de indviklede regler. Ved direkte import fra f.eks. USA bør vi derfor stille krav til producenten om, at han opfylder maskindirektivet, men allerbedst bede en kendt dansk leverandør om at varetage importen.
Ældre maskiner har detailregler
I At-anvisning 2.2.0.1 om maskiner og maskinanlæg gives mere konkrete bud på, hvilke sikkerhedsforhold ældre maskiner fra før 1997 skal overholde. I At-anvisning 2.2.0.3 står tilsvarende regler om automatiske anlæg og robotter. I disse anvisninger er der detaljerede regler om rækkeafstande, afskærmning af kædetræk, indretning af nødstop mm. Det er primært i disse anvisninger, man skal lede efter regler om DTU’s ældre maskinpark – om end der på dette område er et vist spillerum for konkrete vurderinger.
Vi har på DTU fået hjælp til en konkret vurdering af en række værktøjsmaskiner fra BST, som kan rekvireres gennem SfA. Ved AT’s besøgsrunde i efteråret 2001 blev der påtalt en del fejl på området om maskinsikkerhed.
Flytning af ældre maskiner er ikke omfattet af skærmdirektivet, som jo handler om køb og salg af maskiner. Omvendt kan ældre maskiner være ulovlige, idet regler indført siden indkøb skal overholdes. Institutterne kan således ikke henvise til, at maskinen var lovlig på indkøbstidspunktet.
Hvis et institut ønsker at sælge en brugt maskine fra før 1997 skal denne være lovlig jævnfør de her nævnte detailregler.
 Til top
|
