Teknisk komp.

Tolerancer

Åbn siden som PDF

Hul- og aksel-basis Eksempel: En tolerance kan f.eks. angives som 30 ±0,1. Målet er nu standardiseret, og må ligge imellem 30,1 mm og 29,9 mm, idet begge de angivne mål er grænserne, og kun ved overskridelse af dem er målet kassabelt. Det nominelle mål er 30 mm. Øvre afvigelse er + 0,1 mm Nedre afvigelse er – 0,1 mm Tolerancen er 0,2 mm eller 200 µm Man benytter betegnelserne hul og aksel, hvor hul betegner alle slags indvendige mål på et emne. Dette betyder med andre ord, hvis diameteren bliver større, når der fjernes materiale. Hvis aksel betegner det alle slags udvendige mål på et emne. Dette betyder med andre ord, hvis diameteren bliver mindre, når der fjernes materiale

Henry Ford var en pioner på toleranceområdet ved at indføre tolerancer, således at masseproduktion eller samlebåndsproduktion kunne indføres.

Man vil ofte støde på, at der bliver stillet forskellige krav til tolerancer. I de fleste tilfælde kan tolerancerne aflæses direkte på tegningen, men i andre tilfælde henvises blot til standarden.

Hvis det er virksomhedens tegningskultur at henvise til standarder, procedurer og lignende, så må man som håndværker have adgang til disse, men vær opmærksom på at der findes flere forskellige standarder for tolerancer.

I dag køber virksomheder enkeltdele hos hinanden, hvorfor det er nødvendigt med standardicerede tolerancer, f.eks. til værktøjsproduktion.

For at kunne tilfredsstille det stigende behov for tekniske produkter og for samtidig at sænke produktionsomkostningerne, er det nødvendigt at masseproducere. Forudsærningen herfor er, at de færdige emner uden efterbearbejdning kan bygges sammen. Sammenbygningsmålene må fastlægges således, at - alt efter produktets indbyrdes funktioner taler vi her om spillerum og overmål.

Spillerum og overmål mellem dele kaldes pasninger.

Pastolerancefelter og de tilsvarende pastolerancer er ordnet systematisk i ISO-tolerancesystemet.

Et ISO-tolerancefelt er kendetegnet ved et bogstavssymbol. Bogstavssymbolet fastlægger tolerancefeltets placering i systemet, og den efterfølgende talangivelse angiver toleranceområdets størrelse. Toleranceområdet er forskellen mellem øvre og nedre grænse. Måleresultatet skal med andre ord være inden for den angivne grænse.

I ISO-tolerancesystemet taler man om toleranceklasser. Opdelingen går fra klasse 01 og 0 til og med klasse 18. Hver toleranceklasse har en tilsvarende tolerancerække med præfixet IT. IT-tolerancerækker ses også benævnt som arbejdsgrader. Dette betyder, at talgivelsen beskriver noget om mindre eller større afstande mellem de nedre og øvre tolerancegrænser.

De forskellige ISO-toleranceklasser danner grundlag for valg af bearbejdningsmetoder, som groft kan inddeles således:

• ISO-klasse 01, 0,1 ....4 (Meget snævre tolerancer)
• ISO-klasse 5... 11(Almindelige tolerancer) Slibning, rivning, sletdrejning, trækning, rømning, sletfræsning mv.
• ISO-klasse 12...18 (Grove tolerancer) Stansning, valsning, presning, smedning, støbning mv.

Af praktiske årsager anbefales det at vælge så grove tolerancer som muligt.

Ved almindelig tolerancesætning på målsatte tegninger er man i hulbasis, mår måltallet på et indvendigt mål ledsages af bogstavssymbolet H. Tilsvarende er man i akselbasis, når måltallet på et udvendigt mål er ledsaget af bogstavssymbolet h. Bogstavssymbolet har hvad enten bogstavet er stort eller lille og et efterfølgende talsymbol for arbejdsgraden stor betydning.

Specielt vedrørende ISO-tolerancesystemer har f.eks. bogstavssymbolerne H og h: Disse tolerancefelter sin ene grænse liggende på ISO-tolerancesystemets nullinie (se herom længere nede.).

Almindeligvis vælger man arbejdsgraden for huller er et trin grovere, end arbejdsgraden for en aksel.

Eksempel:

Til top

Målsætning

Når man har modtaget en tegning fra tegnestuen, er det en god ide at checke målsætningen. Det kan godt betale sig, at bruge et kvarter til en halv time på at studere alle tegninger og dokumenter. Den tid man har brugt på at studere tegninger og dokumenter, kan være en rigtig god investering, især hvis man opdager tegnefejl, som i sidste ende kan betyde at værktøjet må kasseres.

ISO-tolerancesystemet.

Hvis man benytter ISO-tolerancesystemet kan målet fastsættes på følgende måde.
Ø 50 D8

• Ø50 angiver det nominelle mål.
• D Afvigelsen på hul-basis
• 8 angiver tolerancens størrelse og arbejdsgrad

I ovenstående illustration kan du se tolerancens beliggenhed i ISO-systemet på såvel hul- og aksel-basis.

Arbejdsgrader IT

Som det fremgår af ovenstående illustration, kan arbejdsgraderne være udtrykt ved tal fra 01 – 16. Arbejdsgraderne er delt op efter anvendelse.

• 01 – 3 Måleværktøj
• 01 – 5 Finmekanik
• 5 – 11 Maskinarbejde
• 11 – 16 Grov arbejdsområde, f.eks. smedning, støbning, spiralboring og overskæring.

Eksempel: Hul Ø 30 H7
Ifølge DS 806 har Ø 30 H7 tolerancegrænserne 0 og +21 µm.

30 =Nominelt mål
21 µm er IT-tolerancen, der er forskellen på største og mindstemål, og bestemt af tallet 7 og det nominelle mål.
Størstemålet = 30,021 mm
Mindstemålet = 30.000 mm
Øvre afvigelse = 30.021 – 30.000 = 0,021 mm
Nedre afvigelse = 30.000 – 30.000 = 0 mm.

Frimålstolerancer bruges i daglig tale for tolerancer for lineære mål (og vinkelmål) uden individuelle toleranceangivelser.

Frimålstolerancer er specificeret i fire toleranceklasser: her i uddrag.
DS/ISO 2768-1:1993

tom = til og med

Til top