Skive College logo Værktøjslære
formværktøj og snit & stans
VM-kompendium

Teknisk komp.

Grundstofoversigt
Vægtfylde og svind
Materialebeskrivelse
Temperaturparametre
Tolerancer - plastemner
Molekyler og atomer
Mokylemodel
Opbygning termoplast
Smelteindeks
Svindforhold

Værktøjslære

Molekyler og atomer

Grundstoffer i plastmaterialer
Kulbrinter
Valenser og atombindinger
Dobbelt- og 3-dobbelt-bindinger

 

Alle materialer er opbygget af en mængde små enheder, molekyler, som er sammensat af en eller flere atomer.

Grundstofatomer i plastmaterialer

I de fleste plastmaterialer finder vi hovedsagelig grundstofferne:

Kulstof (C) - Brint (H) - Ilt (O) - Klor (Cl) -
Kvælstof (N) - Fluor (F) - samt få andre.

 

Kulbrinter

En af betingelserne for at tilhøre plastgruppen er, at materialet væsentligst består af organiske stoffer, hvorfor kulstof naturligt indgår i alle plastmaterialer med undtagelse af silicon-plastene.

De C-forbindelser, der anvendes, tages fra de lettest tilgængelige i naturen, som naturgas og olie. Da C og H-atomer indgår, kaldes de for kulbrinter. Man kender i dag op til ½ mill. forskellige kulbrinteforbindelser.

 

Valenser og atombindinger

C er Tetravalent (4)
H er monovalent (1)

Den simpleste sammensætning af C og H atomer vil da se således ud, idet de frie elektroner vil danne elektronpar.

Dette molekyle, CH4, hedder Methan (Naturgas)

C kan også danne elektronpar med andre C-atomer, f.eks. således.:

Dette molekyle, C3H8, hedder propan (flaskegas).

 

Dobbelt- og 3-dobbelt-bindinger

C-atomer kan endvidere danne dobbelt og 3-dobbelte elektronpar.

Et eksempel herpå er Ethylen, C2H4, som udvindes ved destilation af olie.

Her er dobbeltbinding mellem C-atomerne.