Polymerisation
Polyethylen
Måling af molekyler
For lettere at anskueliggøre molekylemodellen, vil vi fremover skrive således:
Hvor de små streger angiver bindingerne.
Ved en proces, som kaldes polymersation, er det muligt at løse dobbeltbindingerne op,
således at de enkelte molekyler bindes sammen til kædemolekyler.
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
C |
¾ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
½ |
|
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
H |
|
Ethylen kædemolekyle
Vi har nu polyethylen, som er et plastmateriale, idet det opfylder et andet af kravene til plastgruppen, nemlig at være et stort molekyle, (makro-molekyle ) med molekylevægt over 10.000 ?.
Polyethylenet er polymer medens de enkelte ethylen-molekyler er monomere.
Molekyler er meget små og måles i måleenheden Ångstrøm, som er 10-7 cm, altså 0,00000001 mm, 1 hundrede milliontedel mm d.v.s. ca. 10 millioner pr mm.
Når vi her taler om kæmpestore molekylekæder, vil det sige, at f.eks. polyethylenmolekylerne er ca. 0,1 mm lange, men kun har en bredde på 0,000001 mm, og længden må ses i forhold til bredden.
|