|
Da plastmaterialernes varmeudvidelseskoefficient er 8 - 20 gange større end ståls, og da formstålet og plastmaterialet under støbning er varmet op til samme temperatur, vil der ved afkøling til stuetemperatur være forskel på emnets mål og formhulrummets mål.
Denne forskel angives i procent, kaldet svindprocenten, som kan variere fra 0,5 - 5% for forskellige plastmaterialer.
Formsvind defineres som forskellen mellem formens mål og det støbte formstykkes mål.
Sprøjtestøbebetingelserne har indflydelse på svindprocenten. Således giver større temperatur også større svindprocent.
Indløbets placering og størrelse, samt eftertrykket, som kompencerer for den første del af volumensvindet, giver også ændret svindprocent. Man kan derfor komme ud for at en slidt form, ved ændrede sprøjtestøbebetingelser, kan ændre formsvindet.
Visse plastmaterialer, f.eks. polyethylen, har et markant større svind i materialets flyderetning end på tværs af denne. Dette kaldes svinddifferencen. Differencen kan være op til 33%.
Eftersvind er en følge af indre spændinger og udligning af disse, og vil udvise et mindre svind, målt over en længere periode.
Dimensionsændringer fremkommer, når formstykket anvendes under forskellige lys-, temperatur- og specielt fugtighedsforhold.
Eftersvind og dimensionsændring tages kun i betragtning ved præcisions-formstykker.
I materialebrochurer kan findes kurver og tabeller, som angiver materialets svind ved varierende forhold.
|
