Teknisk komp.

Skæredata fræsning

Åbn siden som PDF

• Planfræsning Her sker bearbejdningen med den del af skærene, der vender længst ned mod emnet. Spåndybden bestemmes af, hvor dybt fræseværktøjet går med i emnet.
• Valsefræsning Her anvendes skærene på fræserens periferi. Værktøjet roterer om en akse, der er vi´nkelret på tilspændingsretningen. Spåndybden bestemmes af, hvor dybt fræseværktøjet går med i emnet.
• Boring Her anvendes skærene på værktøjets endeflade. Værktøjet benævnes ofte som "norfræser eller en "pindfræser.""
• Modfræsning Ved modfræsning går værktøjets rotationsretning og fræsebordets tilspænding imod hinanden.
• Medfræsning Ved medfræsning går rotationen og tilspændingen i samme retning. Dette betyder, at spånen allerede ved indgrebets start er stor og derefter bliver mindre og mindre. Her opstår der ikke de samme store gnidningsmodstande som ved modfræsning og heller ikke så høje temperaturer. Medfræsning benyttes næsten altid ved CNC-maskiner, der er forsynet med særlige anordninger som gør det muligt at medfræse

Spåntagning

Ved fræsearbejdet er det vigtigt at arbejde med korrekt spåndannelse.
Man skal være opmærksom på spåntykkelsen for at fræseren kan præstere det maksimale, at standtiden bliver så høj som mulig og at få emnet tila at opnå den ønskede overfladeruhed og form.

I dette tilfælde er fræserens centrum i plan med overkanten af emnet. Herved bliver den maksimale spåntykkelse hx lig med tipspændingen pr. skær fz.
I dette andet tilfælde, ligger fræserens centrum over emnets overkant. Her er maskinens maksimale spåndybde mindre end tilspændingen pr. skær fz

Den maksimale spåntykkelse (hx) har den længde, emnet har bevæget sig, fra det ene skær er gået i indgreb, til det efterfølgende skær går i indgreb.
En indstillingsvinkel på 90° vil give en kort tyk spån. Ved fræsning varierer spåntykkelsen, derfor er det mest praktisk at arbejde med middelspåntykkelsen (hm))

Fræserens diameter i mm

Diameter (d)

D = Fræserens diameter.	Fræseren har 4 skær (z = 4) style="font-size:10pt;"

Til top

Skærehastighed m/min

Formel for skærehastighed og omdrejninger
	m/min		Omdr/min

Eksempel:

Til top

Tilspænding

• Tilspænding i mm/min. = Vf
• Tilspænding i mm/omdr. = f
• Tilspænding i mm/pr skær = fz
• Effektiv antal skær i indgreb = K

Optimal tilspænding, afhænger af flere parametre. Motorens effekt. Stabilitet (maskine, opspænding).

Eksempel:
n = 597
z = 8
fz = 0.04
f = 8 x 0.04 = 0.32 mm/omdr.
vf = 0.32 x 597 = 191 mm/min

Til top

Antal tænder i indgreb (K)

Det effektive antal skær bruges til at udregne tilspændingshastigheden (vf) og tilspænding pr. omdr.(f). For de fleste fræsere er de effektive antal skær lig med antallet af skær (z), men for enkelte fræsere er k mindre end antal skær. Eksempel: En skivefræser med 22 skær (z = 11) Effektive antal skær 11 (K = 11) Der er 11 skær på den ene side og 11 overlappende skær på den anden for at angive totalbredden.

Til top

Skærebredden a

Radial spåndybde

Planfræsning
Sporfræsning	Sidefræsning

Til top

Gennemsnitslig spåntykkelse (hm)

Spåntykkelsen ved fræsning varierer og kan være vanskelig af fastslå.
Det er derfor mere praktisk at arbejde med den gennemsnitlige spåntykkelse (hm).
Ved planfræsning med hele fræseren i indgreb(indgrebsvinkel we = 180º indgreb a/D = 100%) kan middelspåntykkelsen (hm) sættes lig med tilspændingen pr. tand(fz)

Den gennemsnitlige spåntykkelse beregnes efter formlen: k er i dette tilfælde lig med fræserens skæreægvinkel.

Ved sideskærsfræsning varierer spåntykkelsen afhængig af indgrebsvinklen (we).
Indgrebsvinklen (we) er afhængig af fræserdiameteren (D) og spåndybden (ae).
For at udnytte maskinen og værktøjet optimalt, og for at opnå den bedste overfladeruhed, skal beregningen af tilspændingen pr. skær (fz) tage udgangspunkt i den gennemsnitlige spåntykkelse (hm)
Tilspændingen pr. skær skal således sættes op for at bibeholde den gennemsnitlige spåntykkelse, der er også mulighed for at øge skærehastigheden og bibeholde samme standtid.

Til top

Spånvolumen (Q)

(cm3/min

Til top

Effektforbrug P

Effektforbruget varierer med værktøjets geometri, spåndybde, spånbredde, skærehastighed, og det. Materialet der skal bearbejdes. En ca. værdi i Kilowatt kan beregnes efter formlen

Til top